Vejledning om udstyr til natfotografering, astrofoto og nordlys i Danmark
Vejledning om udstyr til natfotografering, astrofoto og nordlys handler ikke kun om kamera og objektiver. Det rigtige udstyr, den rette påklædning og god planlægning er afgørende, hvis du vil fotografere Mælkevejen, nordlys eller stjernehimlen i Danmark. På denne side finder du praktiske råd om fotoudstyr, sikkerhed, færden i naturen og forberedelse, så du får de bedste muligheder for at skabe skarpe billeder under nattens udfordrende lysforhold.

Udstyr til natfotografering og astrofoto
- Kamera
- Objektiver
- Stativ
- Batterier
- Hukommelseskort
- Intervalometer
- Pandelampe
Kamera til fotografering af mælkevejen og nordlys
DSLR (Spejlrefleks) og MILC (Spejlløse kamera) med Full-frame sensor er absolut det bedste valg til fotografering af Mælkevej og Nordlys – Specielt ved enkelteksponeringer.
Full-Frame kamera ved høje ISO-værdier generere mindre støj end APS-C (crop sensor) kamera.
Jo mindre ISO-Støj – jo højere dynamik og skarphed i billedet.
Vi har brug for så hurtige eksponeringer som muligt – og derved at vi presser kameraets ISO-følsomhed maksimalt.
- Indstil dit kamera til RAW eksponeringer.
Vi har brug for at kunne løfte skygger og højlys en anelse i redigeringsprocessen eksempelvis Adobe Photoshop, Camera RAW eller Lightroom.
- Indstil dit kamera i “M” (Manual Mode) – og dit Objektiv til “MF” (Manuel fokus).
Når vi er ude i mørket efter Nordlys og Mælkevej, skal al fotografering foretages med manuelle indstillinger.
- Fjern alt der dingler og kan blive grebet af vinden. Når du langtidseksponerer skal kameraet stå helt fast imens.
Det gælder i særdeleshed kamera-remmen. Du er ikke på badeferie i Thailand.
- Et frisk formatteret hukommelses-kort i kameraet er fint at starte på. Hav eventuelt flere kort med, hvis fototuren trækker ud……
Vigtig detalje: Har du et nyere MILC (Spejlløst kamera) vil der typisk være indbygget billede-stabilisering i kamerahuset – og ikke som tidligere på objektiverne til DSLR (Spejlrefleks). Billede-stabilisering er godt til håndholdte / hurtige eksponeringer i dagslys- men KAN forstyrre din billedekvalitet ved lange eksponeringer i mørket.
Hvis det er tilfældet – så slå den indbyggede stabilisering FRA i kameraets menu.
Objektiver til fotografering af mælkevejen og nordlys
Anbefalede objektiver til fotografering af Mælkevej og Nordlys
- Hurtige lysstærke objektiver i f/1.4 – og maksimalt f/2.8
- Prime-objektiver – heraf fast brændvidde: 14-20-24-35-50 mm.
- Videvinkel Zoom-objektiver er typisk på 16-35mm f/2.8 – eller 24-70mm f/2.8
Vigtig detalje: HUSK at frakoble “Image Stabilization” på objektiver til DSLR (spejlrefleks kamera)
Den lille motor i objektivet der holder billedet stabilt i dagslys – KAN give rystelser i billederne ved lange eksponeringer i mørket !!
Stativ og fjernudløser
- Solidt kamerastativ. Ikke noget billigt plastik skrammel. Et godt solidt stativ er meget vigtigt….. rystede eksponeringer er = ødelagt tur.
- Intervalometer / Trådudløser (hvis det ikke er indbygget i kameraet). Så undgår du rystede eksponeringer
Batterier og strøm i kulde
Batterier og kulde har aldrig været en god kombination.
Batterierne aflades hurtigere – både under brug og ved passivitet i kameratasken.
Sørg for at have ekstra (fuldt opladede) batterier med til udstyret. Batterier der ikke benyttes, kan passende opbevares tæt på kroppen under tøjet.
Påklædning til fotografering i mørket
- Påklædning
- Handsker
- Fodtøj og sokker
- Hånd-og fodvarmere
- Lygter og lys til turen i mørket
Varm påklædning
- Påklædning til årstiden. Husk at det altid bliver lidt koldere om aftenen og natten. Tag lidt ekstra på – det er altid sjovere at kunne smide lidt end at fryse.
- En strikhue eller kasket. 60% af din kropsvarme damper op gennem toppen af hovedet.
Handsker og fodtøj
- Handsker der kan håndtere kulde – og gerne med plads til håndvarmere
- Vinterstøvler med isolerende såler. Suppleres gerne med Uldsokker – eller strøper med indbyggede varmelegmer.
Fryser du om fødderne – så går der ikke lang tid før du fryser i hele kroppen – og så er fototuren ødelagt !
Hånd- og fodvarmere
- Håndvarmere og fodvarmere. De kan købes i T-Hansen og Spejdersport. Fryser du om fødderne, så fryser du i hele kroppen – og turen er ødelagt.
- Håndvarmere kan også monteres under fronten af objektivet, for at undgå dug på objektivet. Temperaturer og dugpunkt kan skifte meget i løbet af en aften/nat bag kameraet.
Lygte og lys til fototuren
En pandelampe er et rigtig godt hjælpemiddel. Virksomheden PETZL laver kvalitets-pandelamper til mange formål.
Nogen foretrækker brug af rødt lys, da det er mere skånsomt for øjnene – og ødelægger nattesynet mindre end hvidt lys.
Personligt bruger jeg hvidt lys (skånsomt) under turen ud til min lokation – men stort set aldrig rødt lys.
Læs mere i nedenstående afsnit…..

Færden i naturen under natfotografering
- Brug af lys i mørket
- Generel færden i naturen
- Respekt for privat ejendom
Brug mindst muligt lys
Lyskilder er fine til navigation i mørket, når man skal frem til den lokation der skal fotograferes fra.
Brug dog lyskilder sparsomt
- Lys ødelægger dit mørkesyn – der går typisk 20-30 minutter før øjnene har vænnet sig til mørket – så brug så lidt lys som muligt.
- Du er sjældent alene ude i mørket med kameraet. Tag hensyn til andre fotografer – eller folk der er ude og kigge på stjerner i mørket.
Vis hensyn til naturen
Benyt naturen som dit kæreste eje.
Der er dyr som faktisk bor i omgivelserne – så tag rigtig godt hensyn til fredningsperioder og dyr generelt, som ikke er nat aktive.
Vær stille, bevæg dig stille – og vigtigst af ALT: Efterlad altid tingene i pænere tilstand – end da du kom !
Skulle du være i tvivl – eller søger gode råd om færden i naturen, kan du benytte dig af nedenstående links (Åbner i et nyt Browser-vindue)
Respektér privat ejendom
Hegn, marker og naturlige afgrænsninger er ofte privat ejendom.
Personligt opsøger jeg altid den nærmeste ejendom og rådfører mig omkring ejerforhold.
Somme tider er der faktisk nogle lækre søer, træer osv, som vil være godt til et motiv – så INDEN jeg tager ud og fotograferer, har jeg været i dialog med ejeren , hvor jeg oplyser om min fotointeresse. Jeg har med ærlighed og venlighed, meget sjældent fået et nej til at gå ind på deres ejendom i mørket.
Tryghed er bedst for alle parter !
Gode råd når du fotograferer nordlys i Danmark
Når der varsles kraftigt nordlys i Danmark, søger mange mennesker mod let tilgængelige udsigtspunkter langs kysterne.
Det kan skabe udfordringer for fotografer, fordi billygter, kraftige pandelamper og anden kunstig belysning hurtigt ødelægger mørkesynet og kan påvirke langtidseksponeringer. Hvis det er muligt, så vælg en roligere lokation lidt væk fra de mest populære parkeringspladser.