Eksponeringsmetoder til fotografering af Mælkevejen
Der findes flere måder at fotografere Mælkevejen på. Valget af eksponeringsmetode afhænger blandt andet af dit udstyr, hvor meget tid du vil bruge i felten, og hvor høj billedkvalitet du ønsker. På denne side gennemgår jeg de tre metoder, som jeg selv benytter – fra en enkelt eksponering på stativ til avanceret stacking med Star Tracker.
Du får samtidig konkrete eksempler og en forklaring på fordele og ulemper ved hver metode.
- Enkelt eksponering → Hurtigst og lettest.
- Stacking → Bedre detaljer og mindre støj.
- Star Tracker → Maksimal billedkvalitet.
Hvilken eksponeringsmetode skal du vælge?
1. Enkelt eksponering fra kamerastativ:
Fra et stabilt stativ kan du foretage en enkelt eksponering af nattehimlen og Mælkevejen. Har du adgang til en mørk nattehimmel, kan du få rimelig fine konturer og hvidt bånd af stjerner med på eksponeringerne af Mælkevejen. I Danmark vil det være begrænset (grundet lysforurening) hvad du får med af detaljer ved en enkelt eksponering – men skulle du have chancen for at eksponerer i total mørke omgivelser – eksempelvis Australien, Namibia i Afrika, Polaregnene eller Atacama ørkenen i Chile – så skulle du nok kunne få væsentlig pænere detaljer med fra Mælkevejen.
2. Flere gentagende enkelteksponeringer - til stacking
Samme fremgangsmåde som punkt 1 – men her tager vi en masse eksponeringer af samme motiv – med samme kameraindstillinger.
Hensigten er at få en masse eksponeringer – 20 eller flere – som vi kan bruge i stacking software. “Stacking” er en gammel brugt teknik inden for astrofotografering.
I sin enkelthed handler det om at reducere ISO-støj i billedet – og fremhæve detaljer fra svage gasser og tåger i Mælkevejen.
Dette opnår man ved at “Stacke” sine billeder.
Jeg har selv brugt denne fremgangsmåde i en del år – indtil jeg begyndte at bruge Star-trackere.
3. Eksponering med Star-tracker
En Star-tracker er en lille batteridrevet enhed, der i sin enkelthed følger jordens rotation i forhold til stjernerne.
Men denne enhed monteret på et solid stativ, kan man som i punkt 2 – indhente flere eksponeringer som kan “stackes” i et dedikeret Stacking-software.
Star-trackeren er et væsentlig bedre værktøj end enkelteksponeringer fra stativ fordi;
- Vi kan eksponere meget længere (mindre Støj – flere detaljer i motivet)
- Man presser ikke ISO-værdierne i kameraet med en Star-tracker. Derfor kan vi benytte mindre ISO-værdier på kameraet – og derved opnå mindre ISO-støj i motivet.
- Når eksponeringerne stackes, vil billederne være stort set fri for støj – og der er masser af data at arbejde med i redigeringsprocessen.
Fordele og ulemper ved de tre eksponeringsmetoder
Enkelt eksponering:
Sværhedsgrad: ⭐
Kvalitet: ⭐⭐
Udstyr: Kamera + stativ
Flere enkelte eksponeringer + stacking:
Sværhedsgrad: ⭐⭐
Kvalitet: ⭐⭐⭐⭐
Udstyr: Kamera + Stativ + Stacking software
Star Tracker + stacking:
Sværhedsgrad: ⭐⭐⭐
Kvalitet: ⭐⭐⭐⭐⭐
Udstyr: Kamera + Stativ + Star Tracker + Stacking software
Nedenstående finder du 3 billede-eksempler hvor de 3 eksponeringsmetoder er benyttet, til at fotografere Mælkevejen
1):
06.09.2016
1 eksponering på stativ.
Standard Canon 6D1 + Samyang 14mm. f/2,8
ISO6400 – 35 sekunder.
Mælkevejen er hvid – uden spændende detaljer eller fremtrædende gasser.
Som altid ved 1 enkelt eksponering, forsøger man i efterredigering at hive flere detaljer ud, ved at trække godt i håndtagene (Lightroom eller Photoshop) uden der kommer for meget ISO-Støj.
Det er i den spæde start for Mælkevejsfotografering – og nok sådan de fleste af os starter (?)
2):
03.09.2022
20 eksponeringer med små bevægelser mellem eksponeringer.
Standard Canon EOS R + Samyang 35mm. f/1,8
ISO3200 – 8 sekunder
Langt tydeligere gasser og strukturer i mælkevejen.
Eksponeringsmetoder er stationært (flere på hinanden eksponeringer fra stativ) – eller brug af en teknik der kaldes “Dithering” inden for Astrofotografering.
Sidstnævnte er en teknik hvor man flytter kameraet i et helt tilfældigt mønster mellem eksponeringerne (Laver gerne en fiktiv firkant)
Fidusen er (ved Dithering) at man udjævner den tilfældige støj (vertikal/horisontal støj kaldet “Banding”) som alle kamera laver. Derudover forsvinder der en masse ISO-støj når alle billederne blive “stacket”.
Jeg eksponerer altid i RAW. Læser filerne ind i Lightroom, hvor jeg kører “Lens correction” (udjævner billedet og fjerner sorte kanter/Vignetting) samt “cromatic abberation” (Cromatiske fejl på optikken)
Derefter “stackes” alle eksponeringerne i “Sequator” – og laver lidt løft efterfølgende på skygger/lys i Photoshop.
3):
17.08.2023
Himmel: 16 eksponeringer “Tracked” på Star Adventurer – Star Tracker
Canon EOS R (Full Spectrum Modificeret) med Astronomik UV/IR Cut filter.
Tamron 15-30mm f/2,8 på 20mm.
ISO1600 – 120 sekunder – ialt 32 minutter.
Forgrund: 10 eksponeringer på stativ med kamera 2
Standard Canon EOS R + Tamron 15-30mm – 20 mm. f/2,8
ISO3200 – 30 sekunder.
Et klassisk “Astro-scape” (Astro+Landskab) hvor man teknisk eksponerer himmel og forgrund hver for sig – og”Stacker” dem hver for sig – indtil man samler det hele i eksempelvis Photoshop. Himlen er “stacket” i “Sequator” og Forgrunden er “Fokus-stacked” i Photoshop med Median filter (fjerner ISO støj).
Processen er mere langhåret og kompleks – men man hiver ret mange detaljer ud af nattehimlen (på Mælkevejen red.) med denne eksponeringsmetode.
Hvor længe skal man eksponere?
Ved enkelt-eksponeringer har man 3 faktorer i betragtning:
- Eksponeringtid
- ISO
- Blænden på objektivet
- Eksponeringstiden er berammet til et maks. for at undgå aflange stjerner.
- ISO værdien kan man justerer i forhold til det kamera man bruger – og ramme det bedste dynamiske område – eksempelvis ISO 3200. Der vil komme noget ISO-Støj men hvis man laver eksempelvis 30-40-50 eksponeringer, vil man typisk får et bedre resultat ved “Stacking” (se eksempel 2 ovenstående). Fidusen når man “stacker” eksponeringerne” er, at man dels fjerne ISO støj og dels går billedet renere – og derved nemmer at efterbehandle.
- Hurtige-/ lysstærke optikker på f/1,4 har et pænere billedfelt på f/2 eller f/2,8.
Ved eksempelvis f/1,4, vil der typisk være “coma” på stjernerne i yderkanterne (Ligner UFOér eller måger)….det er normalt for hurtige optikker.
Nogle “cropper”/beskærer deres billeder for at fjerne denne “Coma”. I langt de fleste tilfælde kan man rykke optikken et par trin på blænden (f/1.4 til f/2.8) for at fjerne det værste (helt runde stjerner til hjørner i billedfeltet)…..men det gør også vores billede mørkere.
Løsning = Højere ISO værdi eller flere eksponeringer. Om man “Stacker” 20 eksponeringer på 8 sekunder – eller 40 eksponeringer på 4 sekunder – det giver det samme.
Hvilke optikker præsterer bedst til Astrofoto?
Du skal som udgantspunkt ikke forvente, at de dyreste optikker fra førende producenter, præsterer bedre end de billigere optikker.
Som nævnt ovenstående, har de hurtige “prime” objektiver med stor blændeåbning – f/1.4 eller mindre – tendens til at trække stjernerne ude i kanten af billedefeltet, så de ligner små måger eller UFOèr…..
Der findes en del optikker, som faktisk præsterer hæderligt – og du kan selv kigge databasen igennem hos Lenstip.com – hvor de vurdere objektiver – og også checker dem for Chromatisk abberation – også kaldet “coma”.
Blandt andet producenten SIGMA, laver højkvalitets objektiver i ART-serien, hvor det ikke betyder så meget at udligne “Coma” på stjernerne ved at steppe blænden fra f/1.4 til f/2.0 eller f/2.8 – tvært imod får man et utrolig afbalanceret motiv med en god dybdeskarphed.
Komplet vejledning til enkelteksponeringer
Jeg har lavet en komplet vejledning til at opnå runde stjerner – uden de trækkes aflange (Star trailing)
Vejledningen om optimerede eksponeringstider finder du ved at klikke her (siden åbner i nyt vindue)
Fordelen ved at fotografere med Star-tracker
Ved “tracking” på Star-Tracker har man frie rammer:
- Eksponeringstiden/Eksponeringsmetoder er rimeligvis fri – man kan selv eksperimentere med, hvor lange eksponeringerne skal være. Typisk 60-120-180 sekunder.
- ISO værdien kan man tillade sig at skrue ned på for at få mindre ISO-støj og mere dynamisk område. Eksempelvis gå fra 3200 til 800 ISO……..
- Blænden på objektivet kan man også justere. De fleste videvinkel optikker præsterer bedst ved f/4 – og så får man også større dybdeskarphed….. så hvorfor ikke ?
Brug histogrammet til korrekt eksponering
Bruger du sjældent Histogrammet på dit kamera ??……Så det er en fejl !
Personligt justerer jeg altid mine eksponeringstider til ca. 1/3 af Histogrammet på kameraet.
Histogrammet er det vigtigste værktøj til at aflæse lys/eksponering og korrigere Farveforhold (White-balance).
Her er mit “Histogram” fra mit Billed-eksempel NR.3
– hvor der er kørt med “Star-Tracker”
120 sekunder på f/2,8
15 – 30 eksponeringer (generelt) med dét “Histogram” – og så er der MASSER af data at lege med – UDEN ISO-Støj
Sådan forståes histogrammet i kameraet
Når du har taget en enkelt eksponering af nattehimlen, kan du åbne histogrammet og se hvordan dit motiv er eksponeret
- Længst til venstre er de mørke områder i motivet
- Længst til højre er højlys og de lyse områder i motivet
- Den hvide kurve angiver hvor meget lys der er opfanget af kameaets sensor.
Et normalt dagslysmotiv vil kurven se anderledes flad og aflang ud – på astro motiver er ovenstående en klassisk kurve, hvor de mørke områder er løftet lidt fra venstre – og toppen af kurven ligger cirka i 1/3 del af histogrammet
Fælles for begge eksponeringstyper (dagslys og nat) er; Kurven må aldrig ligge for langt til højre – så er motivet overeksponeret (højlys er brændt ud).
Ved astrofotografering har vi sjældent problemer med overbelyste motiver – selv under flere minutter lange eksponeringer. Men stjernerne er meget lyse og de skal helst ikke blive for udbrændt.
Fordele ved stacking af motiver
Nedenstående finder du en illustration, hvor der er stacket 4-8-16-32-64 eksponeringer – som alle er eksponeret med en Star-tracker.
Det fremgår gangske tydeligt ved 4 eksponeringer (lights) at der er en del ISO-støj og dårlige detaljer i motivet.
Hvor mange eksponeringer skal man stacke?
Et eksempel på (ses bedst på stor skærm) hvad der opnåes ved “Stacking” af eksponeringer. (“Lights” og “subs” er et andet ord for “Eksponeringer”).
Hér har jeg brugt et Canon 6D1 – ISO3200 og monteret et 420mm APO teleleskop.
Det er nemt at se hvor meget ISO-Støj sensoren genererer på 4 “Lights” *(Se de sorte områder i billedet).
Efterhånden som man “Stacker” / stabler sine eksponeringer, vil den tilfældige støj udjævnes til et rent og pænt billede, som man nemmere kan arbejde med i redigeringsprocessen. Tommelfinger-reglen er; at dobbelt antal exponeringer forbedrer billedkvaliteten med op til 40% på ISO støjen. (2-4-8-16-32-64-128).
På mit Canon 6D1 kørte jeg en masse test – og fandt ud af; For hvert hele ISO trin skulle der ganges med 2,3
(ISO trin: 100 – 200 – 400 – 800 – 1600 – 3200 – 6400). Det betyder, at hvis jeg vælger ISO3200 skal jeg bruge 5×2,3 (2,3 gange med sig selv 5 gange) for at udjævne ISO støj. hvad der svarer til ISO100. Eksempel: 2,3*2,3*2,3*2,3*2,3 = 64 Eksponeringer.
Valgte jeg ISO 800, Ville jeg skulle udjævne 3 ISO trin ( 100 til 200(1) til 400(2) til 800(3)
Resultat: 2,3*2,3*2,3 = 12 eksponeringer for at udjævne støjen til ISO100 (Bedste støjfrie kvalitet)
Bemærk: De nye spejlfrie kamera, har langt bedre ISO håndtering end et 6D1 DSLR fra 2012 – og derfor vil værdien “2,3” være langt mindre for at opnå godt dynamisk område i billedet – svarende til en ISO100. Test altid dit eget udstyr for bedste resultater !
Eksponeringsmetoder er der mange af – her er der kørt statiske eksponeringer – men “Dithering” (læs ovenstående) har givet langt mere effektivt resultat / mindre støj.
Et godt udgangspunkt til Widevinkel fotografering af mælkevejen på 14-20-24-35-50 mm objektiver er: minimum 30 minutters samlet eksponeringstid. 1 time eller mere er langt bedre. Så er der gode data at arbejde med i redigerings processen.
FAQ om eksponering af Mælkevejen
Hvordan fotograferer man Mælkevejen?
Det gøres bedst med nyere FullFrame DSLR (Spejlrefleks kamera) eller et Fullframe MILC (Spejlløst kamera) sammen med et lysstærkt objektiv – med blænde f/1.4 – f/2.8
Klassiske objektiver til Mælkevejsfotografering er: 14-20-24-35-50mm
Hvor lang eksponeringtid?
- Enkelt eksponeringer fra stativ:
Afhænger af hvilket kamera og objektiv du benytter. Ved den mest optimale eksponeringstid, så ligger vi typsik omkring 8-10-13-15 sekunder
- Ved brug af Star-Tracker:
Typisk 30-45-60-90-120-180-240 sekunder
Hvor høj ISO værdi skal benyttes?
ISO 800 – ISO 1600 – ISO 3200 er mest anvendt
Er stacking nødvendigt?
Nej – ikke nødvendigvis……. men det er kæmpe fordel at have støjfrie motiver at arbejde med i redigeringsprocesen. Det færdige motiv bliver bare pænere.
Kan man fotografere mælkevejen uden Star Tracker?
Det kan du sagtens !
Længere oppe på siden for “Eksponeringsmetoder af Mælkevejen” kan du få en komplet guide
Hvor mange billeder skal man stacke?
Når jeg personligt skal lave pæne støjfrie billeder af mælkevejen, med fine detaljer, så bruger jeg selv denne tommelfinger regel;
– At der totalt eksponeres mellem 20 og 30 minutter.
Når du har eksponeringstiden på dit eget udstyr – kan du selv regne ud hvor mange billeder/eksponeringer der skal bruges på “min tommelfinger regel”.