KP-indekset

KP-indekset Europakort med visuel styrkeindeling
KP-indekset illustreret på et Europakort med oversigt over auroraovalen og indikatorer for de forskellige KP-værdier. Grafikken viser, hvordan geomagnetisk aktivitet og rumvejr påvirker sandsynligheden for at opleve nordlys i Danmark og resten af Europa. En nyttig vejledning til forståelse af nordlysprognoser, Aurora Borealis og observation af himmelfænomener.

KP-indekset skal aflæses i datid

KP-indekset er som regel noget af det første, man stifter bekendtskab med, når interessen for nordlys opstår. Det er blevet almindelig tale blandt nordlysinteresserede at bruge KP-tallet som et udtryk for, hvor kraftigt nordlyset forventes at blive.

Men KP-indekset er ikke en direkte måling af nordlysets aktuelle styrke over Danmark. Det er et planetarisk geomagnetisk indeks, som beskriver den geomagnetiske aktivitet over en længere periode. Derfor kan et aktuelt kraftigt nordlys godt forekomme, selv om den seneste viste KP-værdi stadig er lav.

  • KP5 = G1 – Mindre geomagnetisk storm
  • KP6 = G2 – Moderat geomagnetisk storm
  • KP7 = G3 – Kraftig geomagnetisk storm
  • KP8 = G4 – Særdeles kraftig geomagnetisk storm
  • KP9 = G5 – Ekstrem geomagnetisk storm

Ved kraftige geomagnetiske storme kan nordlysovalen udvide sig langt mod syd, hvilket øger sandsynligheden for at opleve og fotografere nordlys i Danmark og andre dele af Europa.

23.04.2023 – Roskilde Fjord – Nordlyset der rendte bag om ryggen og vandrede mod Syd fra Vest . ( G3 geomagnetisk storm )

Derfor er KP-indekset ofte en misforståelse:

KP-indekset er et planetarisk geomagnetisk indeks fra 0 til 9. Det beregnes ud fra geomagnetiske målinger fra et netværk af jordbaserede magnetometre, som registrerer variationer i Jordens magnetfelt. KP-værdien beskriver den geomagnetiske aktivitet over en 3-timers periode og er derfor ikke en direkte realtidsmåling af nordlysets styrke over Danmark.

  • Sitka, Alaska
  • Meanook, Canada
  • Ottawa, Canada
  • Fredericksburg, Virginia/USA
  • Hartland, Storbritannien
  • Wingst, Tyskland
  • Niemegk, Tyskland
  • Canberra, Australien.

Du kan derved godt få en “KP2” på Smartphone APPén / Websiden – men i nutid kan der brage en geomagnetisk storm, som man helst ikke skal misse med kameraet.
Den førnævnte “KP2” er altså dataopsamling og gennemsnittet af 3 timers data, præsenteret i datid……Så hvis du sidder godt henslængt i sofaen til “Vild med Dans” og mener du kan nøjes med at afvente “KP6” på Smartphonen før du rykker ud – Ja, så har du højst sandsynligt misset en fed oplevelse ude med kameraet…….

Vi har brug for aktuelle data lige nu – ikke kun data om, hvad der allerede er sket.

G2 solstorm-index / KP6 den 22.09.2022.
Jeg skrev med fotomakkeren længere oppe i Nordsjælland på dette tidspunkt – og KP-indekset hos Spaceweatherlive.com stod på “KP2”.
Der gik næsten 1 time før KP-indekset blev opdateret til “KP6″……Dén time, kunne være altafgørende for, om der kommer billeder med hjem på kameraet.

Findes der et KP-indeks for Danmark?

Nej – ikke som et selvstændigt dansk KP-indeks. KP er et globalt planetarisk indeks. Danmark har derimod egne magnetometermålinger, som kan give information om de lokale variationer i Jordens magnetfelt.
De danske målestationer ved blandt andet Rømø og Brorfelde kan derfor være interessante, hvis man ønsker at følge den lokale geomagnetiske aktivitet. Disse målinger er ikke det samme som det globale KP-indeks.

Vil du forstå nordlys endnu bedre?

Nordlys er et komplekst samspil mellem Solens aktivitet, solvinden, Jordens magnetfelt og atmosfæren. Derfor opstår der ofte flere spørgsmål end svar, når man begynder at arbejde med nordlysdata. Jeg har samlet de vigtigste spørgsmål og forklaringer i min store guide:
FAQ  – Oftest stillede spørgsmål om nordlys i Danmark

Del min webside
Tilbage til Start
Close Zoom