Find Mælkevejen
Find Mælkevejen på nattehimlen og måske du drømmer om at fotografere den?
Her får du en praktisk guide til, hvordan du navigerer efter Mælkevejen, og hvornår på året du har de bedste chancer for at se og fotografere den spektakulære stjernehimmel.
Mælkevejen er vores hjemgalakse – en kæmpe spiralgalakse, der strækker sig over omkring 100.000 lysår. Den består af milliarder af stjerner, planeter, kosmisk støv og gasskyer, samt en stor mængde mørkt stof.
Vi mennesker bor i en af Mælkevejens ydre spiralarme, som kaldes Orions arm. Vores solsystem ligger cirka 27.000 lysår fra galaksens centrum.
Når vi taler om at “se Mælkevejen”, er det faktisk denne spiralarm, vi kigger ud på fra Jorden. Derfor ser vi kun en del af galaksen – ikke den fulde spiralstruktur udefra.
Find Mælkevejen på nattehimlen
Vi kan ikke direkte se hele Mælkevejens spiralform, fordi vi selv befinder os inde i den.
Men når nattehimlen er mørk og fri for lysforurening, kan du tydeligt se det bånd af stjerner, gasser og støv, som danner den lyse stribe over himlen, vi kalder Mælkevejen.
Rumorganisationer som NASA og ESA har lavet grafiske gengivelser af, hvordan Mælkevejen ser ud som helhed, baseret på teleskopdata. Der findes også kort over Mælkevejen, som viser placeringen af de forskellige spiralarme, stjerneklynger og interstellare tåger.
For at vise, hvordan en spiralgalakse ser ud udefra, har jeg herunder vedhæftet et billede af Andromeda-galaksen (M31), som jeg har fotograferet fra baghaven
med et 420 mm teleskop monteret på ækvatorial tracker.
Andromeda er en nær galakse og ligner på mange måder Mælkevejen i struktur – blot set udefra.
Det giver en god fornemmelse af, hvordan vores egen galakse ville tage sig ud fra rummet.
Find Mælkevejen som et bånd af stjerner
Ja, Mælkevejen kan ses fra Danmark, men kun under de rette forhold. Ifør dig fornuftig påklædning og gå ud et mørkt sted. Find mælkevejen ved at lokalisere den ikoniske stribe af stjerner, som Mælkevejen er kendt for. De mest optimale forhold kræver en mørk og skyfri nat langt væk fra byens lysforurening.
Mælkevejen synlighed Danmark er bedst i sensommer. efterår og hele vinteren frem til starten af maj.
De klassiske mørkemåneder er typisk: 8 August til 5 Maj, hvor himlen er tilstrækkeligt mørk. Dark Sky-parker som Møn og Mandø er oplagte steder.
Benyt eventuelt “lysforureningskort” (se længere nede på siden) hvor det er tydeligere at finder mørke steder, til observation af mælkevejen.
Disse steder – på en klar aften og nat – vil give dig et flot og uforglemmeligt syn.
Mælkevejen navn oprindelse kommer fra den græske mytologi, hvor den blev kaldt „Galaxias Kyklos” – mælkens cirkel. Navnet refererer til den mælkehvide stribe, der kan ses på nattehimlen, og som ifølge legenden stammer fra gudinden Heras spildte mælk.
Find Mælkevejen i Danmark og tag spændende billeder med dit kamera
Mælkevejen kan fotograferes fra Danmark – typisk med 14-24-35-50-85-135 mm objektiver. Men også helt tæt på med teleskoper.
Men jeg vil holde det lavpraktisk til de klassiske objektiver, da vi i anden vejledning skal kigge på 3 forskellige metoder for setups, for fotografering af mælkevejen.
Klik her – for at læse om de forskellige eksponeringsmetoder
Bedste tidspunkter til at finde Mælkevejen og fotografere den i Danmark
Efterårsmælkevejen står lodret op fra Syd / Sydvest i August til Oktober. Den kan fotograferes fra mørkets frembrud.
De interessante kaffebrune kulører i bunden- og op mod Hydrogen Alpha gasserne omkring stjernen “Deneb” og konstellationen “Svanen”. (Se nedenstående billede)
Fra Oktober til Marts er Mælkevejen lidt “kønsløs” – altså lidt farveløs fra vore længdegrader i DK – og iøvrigt er landet ofte indhyllet i skyer og tung dis – med meget ringe
mulighed for kig til universet. Skulle der være lidt åbning er Orions Bælte dog interessant. Også et okay objekt til fotografering med videvinkel objektiver (50-135mm.)
Fra Marts til omkring 1 maj – rejser Mælkevejen sig igen fra Syd i en 45 graders hældning mod Øst. Dette sker i de tidlige morgentimer typisk fra kl 01 til lige før Solopgang.
Allersenest i April om morgenen, vil Mælkevejen stå i en position, der populært angives som “Mælkevejens kerne” – lige over horisonten. Vi kan dog hverken fotografere eller se kernen – så lad os mere korrekt kalde det “Retning mod vores galaktiske center”. (Se nedenstående billede – mit kamera er placeret lige i centrum)
Forårs Mælkevejen kan fotograferes fra Marts til først i Maj – Mod Sydøst og Syd
Find Mælkevejen og brug den til at lave spændende, kreative motiver – specielt “Astro-scapes” – altså; komposit/sammensætning af astro og landskabsmotiver.
Det er sjovt at lave og det kræver en del arbejde at få sat tingene sammen. Typisk er Mælkevejen fotograferet med en Startracker og selve landskabet som fast eksponering (Landskabet bliver trukket ud, da star-trackeren roterer med stjernerne over lange eksponeringstider.)
Software som “Sequator” (PC) og “Starry Landcsape Stacker” (MAC) har funktioner hvor man kan seperere himlen fra landskabet ved at “maske dem af” – og så ende op med et færdigt “AstroScape”.
Mælkevejen er også interessant i Efteråret, da konstellationen “Svanen” står lodret op (mod Zenith) og derfor ikke er så generet af lysforurening fra byerne.
De bedste steder at tage billeder af nattehimlen
Mælkevejen fotograferes bedst fra mørke lokationer – med så lidt lysforurening som muligt.
Du kan evt. checke Google og søge på “Light pollution Map”. Der findes ganske få områder i Danmark, hvor der er helt mørkt – og jo mørkere – jo bedre resultat.
Du kan også klikke på nedenstående billede og kigge på siden – navigere, zoome lidt osv. (Linket åbner i en ny side)
Find Mælkevejen – og forstå vores galaktiske hjem
Mælkevejen er en spiralgalakse, der strækker sig over svimlende 100.000 lysår. Galaksen er opbygget af milliarder af stjerner, planeter, gasskyer og mørkt stof.
Selvom vi ofte omtaler den som vores „hjemgalakse”, er det kun en lille del af den, vi kan observere fra Jorden.
Mælkevejen fakta viser, at den indeholder omkring 100-400 milliarder stjerner, og vores eget solsystem befinder sig i en af dens spiralarme kaldet Orions arm.
Det betyder, at vi er placeret cirka 27.000 lysår fra galaksens centrum, som huser et gigantisk sort hul kaldet Sagittarius A*.
Sagt mere simpelt…… vi bor på det yderste af en spiralarm i vores egen spiral-galakse – med vores eget lille solsystem.
Det vi kalder Mælkevejen er blot et udsagn for den spiral arm vi bor på, hvorved vi har begrænset udsyn til fra vores planet. Det hele roterer og der er forskellige udsyn fra vores planet, til denne Mælkevej, som indeholder millarder af stjerner og gasser, kosmisk støv osv. i forskellige formationer.
Universets struktur – med fokus på Mælkevejen
Mælkevejen er en spiralgalakse med flere karakteristiske træk. Den har en central bule, spiralarmene, og en skive omgivet af en halo af stjerner og mørkt stof. Mælkevejen spiralarm er særligt interessante, da de indeholder store mængder gas og stjernedannelse.
I midten af Mælkevejen finder vi et tætpakket område af stjerner omkring et supermassivt sort hul. Mælkevejen centrum er ikke direkte synligt med det blotte øje, men det spiller en vigtig rolle i galaksens dynamik og udvikling.
Tidsbestemmelse og observation af Mælkevejen
Mælkevejen alder anslås at være omkring 13,6 milliarder år. Dette gør den næsten lige så gammel som universet selv, som blev dannet for ca. 13,8 milliarder år siden. Over denne enorme tidsperiode har galaksen udviklet sig gennem kollisioner og fusioner med mindre galakser.
Mælkevejen og Andromeda – galaktiske naboer
En af de mest fascinerende fakta om Mælkevejen er dens fremtidige sammenstød med Andromedagalaksen, vores nærmeste store nabogalakse. Mælkevejen og Andromeda er på kollisionskurs og forventes at fusionere om cirka 4 milliarder år. Resultatet vil være en ny, større galakse, som astronomer allerede har givet navnet „Milkomeda”.
Mælkevejen i myter og legender
Mælkevejen myter findes i mange kulturer. I nordisk mytologi blev Mælkevejen set som Æsirnes vej, mens den i kinesisk tradition blev kaldt Den Sølvne Flod. Disse historier vidner om, hvordan mennesket gennem tiderne har forsøgt at forstå og forklare himmelens mysterier.
Del dine oplevelser- og fotos af Mælkevejen
Har du nogensinde set Mælkevejen? Hvis ja, så del dine oplevelser og billeder med andre. Der findes mange onlinefora og grupper, hvor entusiaster diskuterer alt fra galaksens struktur til Mælkevejens afstand og andre fascinerende emner.
På social medier som facebook, finder du nogle virkelig dygtige Astro fotografer. “Danske Astrofotografer” (klik her) er et godt bud.
Ligeledes er “Himmelfænomener i Danmark” også fuld at mangfoldige- og dygtige fotografer af bland andet mælkevejen (klik her)
Mælkevejen er ikke kun en galakse – den er vores hjem i det uendelige univers.
Den rummer millioner af historier, spørgsmål og opdagelser, der venter på at blive udforsket. Uanset om du ser den som en kilde til videnskabelig undren eller som en påmindelse om universets skønhed, er Mælkevejen noget helt specielt.
Find mælkevejen – Tag dig tid til at kigge op mod himlen og oplev vores fantastiske galaktiske hjem – det er en oplevelse, der vil inspirere dig til at opdage endnu mere om verden og universet omkring os.
