Nattehimmel
Et link til hjemmeside med billeder fra tryllekunstneren bag kameraet - Jonas Forsbäck Hedegaard - der mestrer mørke, nattehimmel og de spændende kulører.

Nattehimmel.dk er omdrejningspunktet for link og præsentation af siden, hvor du finder stemningsfulde og kreative fotografier skabt af fotografen.
Jonas Forsbäck Hedegaard begyndte i 2017 at fotografere nattehimlen og har siden udviklet sig som hobbyfotograf med base i Korsør.
Han er særligt “kendt” for sine stemningsfulde billeder af naturen og astronomiske fænomener, hvor han kombinerer teknisk præcision med en stærk sans for atmosfære og lys.
Han arbejder primært med udstyr fra Nikon og Sigma og eksperimenterer ofte med kreative teknikker som light painting, hvilket bidrager til et unikt og kunstnerisk udtryk i hans billeder. Hans hjemmeside (klik her) indeholder albums med kreativ fotokunst, hvor du blandt andet kan se billeder af:
- Mælkevejen og Astroscapes (Astro Landskaber)
- Nordlys
- Lysende natskyer
- Gustfronte og særlige vejrforhold
- Andre blandede billeder fra naturen
Personligt har jeg ved et par lejligheder haft glæde af at gøre Jonas selskab under den mørke himmel (og bag vores kamera) til kreative lysmalingsprojekter og mælkevejsfoto. En behagelig og humoristisk makker i mørket. En ligesindet fotograf, der stilfærdigt ser muligheder i fotografiet – samt udnyttelse af det ofte svage tilrådighedsværende lys.
Jonas Forsbäck Hedegaard er ubetinget nattehimlens troldmand, da han formår at gennemtænke og planlægge alle detaljer – til et niveau af spektakulær og meget overraskende resultater. Ikke alle besidder disse evner, til både at kunne mestre sit fotoudstyr, tilpasse sig mørket i naturen og komme hjem med resultater på kameraet til videreformidling i en kreativ redigeringsproces…..hvilket ofte ender ud som fotokunst i topklasse !
Gennem flere år har vi begge støttet op om facebook-gruppen “Himmelfænomener” – og været aktive med at dokumentere, hvad der sker af spændende ting på himlen.
Også hér er Jonas Forsbäck Hedegaard en kraftfuld sparringspartner og inspirator, der ofte byder sig ind med utraditionelle løsninger og en god humoristisk energi…..
Gruppen finder du på dette link (åbner et ny browser vindue)
Hvis du kigger i mit album for Astrofotos og billeder af nattehimlen – vil du kunne se nogle af mine egne projekter, hvor Jonas også har deltaget…….