Kan man se Nordlys i Danmark
Kan man se Nordlys i Danmark med det blotte øje – og hvad er den videnskabelige tilgang ?
Svaret er i 98% af tilfælde: JA – hvis du gerne vil se det i SORT/HVID !
Hvad er nu det for noget ?
“De siger da både i Radio, TV og på sociale medier at man kan SE Nordlys lige nu – og jeg har jo set billeder af kulørte Nordlys i alverdens farver – og så kan man ikke se det !?
Ja….Du har set Billeder !
Mennesket kan ikke se farver i mørket. Det er videnskabelig fakta.
Under særdeles kraftige solstorme, har vi i nyere tid haft tilfælde den 10/11 Maj 2024 – og – 10/11 oktober 2024 hvor det var muligt at skelne farver i Nordlyset på himlen.
Bedste resultat fås fortsat ved at bruge et kamera !!
Kan man se Nordlys i Danmark med det blotte øje
Der er 3 væsentlige faktorer der skal med i denne artikel:
- Emnet er Danmark…..ikke Nordskadinavien/Polarområderne.
- Der skal gøres op med begrebet “SE Nordlys” og “Fotografere Nordlys” – 2 vidt forskellige ting.
- Et kamera er IKKE begrænset af øjets anatomi – men beregnet til at eksponere hele det synlige spektrum – også de svage farver i mørket.
Kan man se Nordlys farver eller skal det fotograferes
Mennesket- og øjets anatomi:
Kan man se farver i mørket ?
Øjet er en kompleks struktur, og dets anatomi involverer flere komponenter, herunder to typer fotoreceptorceller: stave og tappe. Disse celler er afgørende for at opfange lys og omdanne det til nerveimpulser, som sendes til hjernen for at skabe vores syn.
Stave:
- Stavceller er fotoreceptorceller, der er ansvarlige for at opfatte lavt lysniveau eller scotopisk syn. De er mest aktive under svagt lysforhold, såsom om natten eller i dårligt oplyste omgivelser.
- Stavcellerne er mere følsomme over for lys end tappe, men de har ikke evnen til at skelne mellem farver. Derfor giver de os et sort-hvidt eller monokromatisk syn i svagt lys.
- Der er omkring 20 gange flere stave end tappe i nethinden, hvilket afspejler deres vigtige rolle i at opretholde synet i svagt lys.
Tappe:
- Tappceller er ansvarlige for farvesyn og er mest aktive under stærkt lysforhold eller fotopisk syn. De spiller en vigtig rolle i at skelne mellem forskellige farver og opfatte detaljer.
- Der er tre typer tappe, der er følsomme over for forskellige dele af det synlige lyspektrum og dermed muliggør farvesyn. Disse typer kaldes korte bølgelængder (S-konus), middellange bølgelængder (M-konus) og lange bølgelængder (L-konus), og de er ansvarlige for at opfatte henholdsvis blå, grøn og rød lys.
- Tappcellerne er mere koncentrerede i fovea centralis, som er det centrale område af nethinden. Dette område giver det skarpeste syn og er afgørende for detaljerede og farverige opfattelser.
Både stave og tappe er placeret i nethinden, der er beliggende på bagsiden af øjet. Lyset passerer gennem cornea og linsen før det når nethinden, hvor fotoreceptorcellerne registrerer det og omdanner det til nerveimpulser. Disse impulser transmitteres gennem synsnerven til hjernen, hvor synet opleves og forstås.
Mennesker er ikke i stand til at se farver i fuldstændig mørke. Farvesyn kræver en vis mængde lys, da det er processen med at opfange og registrere forskellige bølgelængder af lys, der når øjets nethinde. Når omgivelserne er meget mørke, og der er utilstrækkeligt lys til stede, oplever øjet en tilstand kaldet skotopisk syn, hvor synscellerne, også kendt som stave, er de primære aktører.
Stængerne er meget følsomme over for lavt lysniveau og er i stand til at opfatte lys i området af det synlige spektrum, men de er ikke følsomme over for forskellige farver. Derfor ser vi normalt ikke farver i fuldstændig mørke. Det menneskelige syn i skotopisk tilstand giver en monokromatisk, gråtonet opfattelse af verden.
Dog kan synet tilpasse sig lavt lysniveau over tid gennem en proces kaldet mørkeadaptation. Under mørkeadaptation øges følsomheden af stave gradvist, hvilket gør det lettere at opfatte svagt lys. Selvom dette forbedrer vores evne til at se i mørke omgivelser, vil vi stadig ikke være i stand til at opfatte farver på samme måde som under belysning med mere synligt lys. Farvesynet er bedre egnet til situationer med moderat til høj belysning.
"I mørke er alle katte grå"
Men hvad er så mine egne erfaringer siden 2015 som Nordlys Fotograf i Danmark ?
Jeg er ikke farveblind - Jeg fotograferer Nordlys
Jeg er IKKE farveblind…..lad mig slå det fast for en start.
Når jeg står ude i mørket og afventer potentielt nordlys med kameraet, så har jeg opnået nattesyn, ved ikke at benytte lyskilder (kigge på telefon etc.) i over 30 minutter.
Jeg ser ganske rigtigt alt i Sort/hvid – og når der begynder at ske noget mod horisonten i nord, kan jeg se at himlen bliver lysere. Somme tider tager jeg en eksponering på kameraet for at checke hvad jeg ser. Ofte er der svagt grønne farver i bunden af horisonten….. der sker altså noget jeg se på mit kamera.
Når nordlyset er særlig kraftigt, vil der rejse sig høje søjler op fra horisonten. Dem ser jeg også i Sort/hvid – men på kameraet har jeg HELE farvepaletten med fra 400 nanometer (blå/lilla) til omkring 700 nanometer (Rød)
Kan man se Nordlys i Danmark under kraftige solstorme
Der har været nogle ekstremt kraftige solstorme i 2022-2023-2024-2025-2026, hvor jeg må er kende at have set en anelse – og meget svagt – grønt lys i horisonten.
MEGET svagt !
Længere Nordpå i Jylland har pålidelige Fotografvenner, rapporteret om svagt grøn – og svagt røde nyancer.
Det fulde show i farver kan vi ikke SE – men vi kan FOTOGRAFERE det !
Kan man se Nordlys i Danmark eller er det kameraet der afslører det
Nordlys får man den bedste oplevelse ved at Fotografere – og helst under helt mørke forhold. Vælg gerne et åbent og højt punkt, uden forstyrrende lys fra huse og bygninger. Det giver flest detaljer i Nordlyset med en så mørk himmel som muligt.
Lyskilder (lommelygter, smartphones, pandelamper, billygter etc.) og andre forstyrrende lysforurening gør ikke oplevelsen bedre – tvært imod !
