Hvad er Nordlys ?
Nordlys er et naturligt lysfænomen, der opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen kolliderer med ilt- og kvælstofatomer i Jordens atmosfære. Resultatet er de karakteristiske grønne, røde og lilla lysbånd, som især kan opleves nær Jordens magnetiske poler – og under kraftige solstorme også i Danmark.
Farver: Hele det synlige spektum af lys i : Blå, lilla, violet, grøn, gul, rød – og blandingsfarver i orange og hvid.
Atmosfære: Ilt og kvælstof
Bedst synligt: Polarområderne
Kan ses i Danmark: Ved kraftig geomagnetisk aktivitet
Hvordan opstår nordlys?
Nordlys, også kendt som aurora borealis, er et naturligt lysfænomen, der opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen kolliderer med atomer og molekyler i Jordens atmosfære. Kollisionerne får atmosfærens gasser til at udsende lys, som viser sig som farverige bånd, buer og bølgende slør på nattehimlen – især i områder nær Jordens magnetiske poler. Solen udsender konstant en strøm af elektrisk ladede partikler, kaldet solvinden, som hovedsageligt består af elektroner og protoner. Når disse partikler når Jorden, bliver mange af dem fanget af Jordens magnetfelt og ledt mod Nord- og Sydpolen gennem magnetosfæren. Her kolliderer de med ilt- og kvælstofatomer højt oppe i atmosfæren, hvilket skaber det spektakulære nordlys.
Hvorfor har nordlys forskellige farver?
Nordlysets farver opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen kolliderer med atomer og molekyler i Jordens atmosfære – primært ilt og kvælstof. Ved kollisionerne overføres energi til atmosfærens atomer og molekyler, som bliver exciterede. Når de vender tilbage til deres normale energitilstand, udsender de lys, som vi ser som nordlys.
Farverne afhænger både af, hvilke gasser partiklerne kolliderer med, og i hvilken højde kollisionerne finder sted. Den mest almindelige farve er grøn, som dannes af iltatomer i omkring 100-150 kilometers højde. Rødt nordlys opstår typisk højere oppe i atmosfæren, mens blålige og lilla nuancer hovedsageligt skyldes excitation af kvælstof.
Hvor kan man se nordlys?
Lokaliseres og observeres tydeligst i polarområderne – især omkring de magnetiske poler. I den nordlige halvkugle kaldes det “aurora borealis” eller nordlys, mens det i den sydlige halvkugle kaldes “aurora australis”. Når vi har ekstremt kraftige Solstorme, kan fænomenet observeres/fotograferes helt ned i det centrale Europa – og derved også ses fra Danmark.
Hvornår kan man se nordlys?
- Mørke nætter
Det astronomiske tusmørke indtræder på for forskellige tidspunkter i Danmark – og så bliver det helt mørkt.
Den hel mørke himmel – og nordlys sæsonen – er typisk fra start august til start maj.
- Klart vejr
Helt klart vejr med tydelige stjerner og ingen måne er naturligvis et drømme scenarie når der er nordlys – men det sker desværre sjældent i Danmark.
Lidt skyer kan også noget og skaber dybde i motiverne
- Høj geomagnetisk aktivitet
Det kræver høj geomagnetisk aktivitet (kraftig nordlys) at kunne se farver med det blotte øje. Du vil mest opleve det som gråtoner på nattehimlen.
Brug et kamera – som opfanger farver og svage kulører på nattehimlen, våsentlig bedre end det menneskelige øje.
- Efterårsjævndøgn og forårsjævndøgn
Nordlyset kan oftest optræde kraftige ved jævndøgn. Efterårsjævndøgn falder sidst i september – og forårsjævndøgn falder sidste i marts.
Dette skyldes Russell-McPherron-effekten, som opstår fordi Jordens magnetfelt kobles bedre sammen med solvinden, og Jordens hældning står vinkelret på solvinden.
- Danmark vs. Nordskandinavien, Island, Færøerne og Grønland
Nordlysovalen eller “Den aurorale oval” ligger som et bælte eller ring over den magnetiske nordpol – ved 69°N – 65°N
Derved er nordlys et hyppigere- og et dagligt himmelfænomen i polaregnene og Nordskandinavien. Nordlyset i disse områder kan opleves som brede bælter der snor sig – til nordlys over hovedet – og i alle retninger.
Ved kraftigere geomagnetiske storme vil nordlysovalen udvide sig, og trække længere sydpå mod Danmark ved 54°N til 57°N
I Danmark vil vi i langt de fleste tilfælde opleve nordlyset som en bred- og lodretstående vifte af kulører i hele det synlige spektrum af farver.
Hvordan påvirker Solens 11-årige cyklus nordlyset?
Nordlys hænger tæt sammen med Solens aktivitet. Solen gennemgår en naturlig 11-årig solcyklus, hvor aktiviteten gradvist stiger til et solmaksimum og derefter falder mod et solminimum. Under solmaksimum forekommer der flere solpletter, soludbrud og koronamasseudkast (CME’er), som sender store mængder elektrisk ladede partikler mod Jorden. Når disse partikler rammer Jordens magnetfelt, øges sandsynligheden for kraftige geomagnetiske storme og spektakulære nordlys – også på breddegrader, hvor nordlys normalt er sjældent, herunder Danmark.
I dag overvåges Solens aktivitet kontinuerligt ved hjælp af satellitter og solobservatorier, som gør det muligt at følge udviklingen i solcyklussen og varsle perioder med øget nordlysaktivitet.
Solmaksimum:
Solmaksimum er den periode i Solens cirka 11-årige aktivitetscyklus, hvor solaktiviteten er højest. Antallet af solpletter stiger markant, og Solen producerer hyppigere kraftige soludbrud og koronamasseudkast (CME’er). Omkring denne periode skifter Solens magnetfelt polaritet, så nord- og sydpol bytter plads.
Hvad sker der under et solmaksimum?
- Flere solpletter – Solens overflade dækkes af mange områder med kraftige magnetfelter.
- Hyppige soludbrud – Soludbrud og koronamasseudkast (CME) forekommer langt oftere.
- Kraftigere solvind – Flere elektrisk ladede partikler sendes ud i Solsystemet.
- Mere nordlys – Chancerne for at opleve nordlys stiger markant, og nordlyset kan ses langt længere mod syd end normalt.
- Øget risiko for solstorme – Kraftige geomagnetiske storme kan påvirke satellitter, GPS, radiokommunikation og i sjældne tilfælde elnettet.
Solminimum:
Solminimum er den rolige fase i Solens aktivitetscyklus, hvor den magnetiske aktivitet er på sit laveste. Antallet af solpletter, soludbrud og koronamasseudkast falder betydeligt, hvilket også reducerer sandsynligheden for kraftige nordlys.
Hvad sker der under et solminimum?
- Få eller ingen solpletter – Der kan gå dage eller uger uden synlige solpletter.
- Færre soludbrud – Solen udsender langt færre kraftige udbrud og CME’er.
- Mindre nordlysaktivitet – Geomagnetiske storme forekommer sjældnere, og nordlys ses oftere kun i de arktiske områder.
- Mere kosmisk stråling – Solens svagere magnetfelt giver en lidt mindre afskærmning mod kosmisk stråling fra det interstellare rum.
Kilde: Spaceweatherlive.com
Egne erfaringer med nordlys i Danmark
Jeg har fotograferet nordlys i Danmark siden 2015.
Det har været en utrolig spændende process gennem årerne – og jeg har haft lejlighed til at opleve både solmaksimum og solminimum.
Jeg har brugt rigtig mange timer i mørket og gjort mig en masse erfaringer bag kameraet. Mine Nordlys oplevelser er ikke så meget af visuel karakter – men udenlukkende med henblik på dokumentation af “trofæer” med mine kamera.
Jeg har set hvor meget solstorme kan overraske- og hvor uforudsigeligt nordlys kan være. Selv oplevelsen ved at sidde ude i mørket og ofte vente i timesvis kan være ubeskrivelig. Dyrenes lyder og mørket skærper sanserne – og de gange jeg har fået flotte nordlys med hjem på mine kamera, vil jeg beskrive som være flidspræmier.
