Nordlys data: Hvad betyder de - og hvordan skal vi aflæse dem ?
Nordlys data – hvor kommer de fra ?
Organisationer som NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) og ESA’s Space Weather Coordination Centre (SSCC) samler data fra forskellige kilder og udsteder forudsigelser og advarsler om geomagnetiske storme, der kan forårsage nordlys.
Alle data om “rumvejr” kan hentes direkte fra disse organisationer – og bliver blandt andet brugt af Spaceweatherlive.com (web og App) samt alle de App´s man kan downloade til smartphones. Det er altså nyttige data fra overvågninger solen, som vi fotografer kan nyde godt af, når vi skal forsøge at “time” vores ture med kameraet.
Man skal lære at læse disse data – og det kommer vi til nedenstående…..
Data bruges altså både til direkte overvågning af solen – styrken af partikelstormene/solstormene der kan påvirke salletitter (GPS og kommunikation)- og så hvordan der påvirker planeten Jorden. (Elektriske Kredsløb, GPS osv.)
Satellitobservationer:
- Satellitter, der kredser om Jorden, spiller en central rolle i overvågning af Solens aktivitet og solvinden. Satellitter som NASA’s Solar Dynamics Observatory (SDO), ESA’s Solar Orbiter og andre måler solvinden og sender data, der er relevante for nordlysaktivitet.
Ionosfæriske målinger:
- Instrumenter placeret i ionosfæren overvåger ændringer i atmosfærens ioniserede lag, hvilket er tæt knyttet til nordlysaktivitet.
Magnetometer:
- Jordbaserede magnetometre måler variationer i Jordens magnetfelt. Disse målinger er nøglen til at forstå, hvordan solvinden påvirker Jordens magnetosfære og bidrager til nordlysaktivitet. (Vi har målestationer i Danmark på blandt andet Brofelde Observatoriet og Rømø)
Som Nordlys fotograf er det interessant at følge med i Nordlys data – HVAD der er på vej – HVORNÅR – og hvilke STYRKE der kan forventes.
Gennem flere år med brug at blandt andet Spaceweatherlive.com (web-app) og så rent fysisk at stå ude i naturen og vente på de store sjovs med kameraet – så er det en stejl læringskurve, for at forstå, hvordan Nordlys data fra NOAA/NASA hænger sammen med det vi rent faktisk oplever. Sagt på anden måde: Data afspejler sjældent virkeligheden !
Lad os kigge på et kronologisk hændelsesforløb:
- Solen roterer og er ca. 27 døgn om 1 omgang. Solpletter kommer og går og nogle udsender plasma i forskellig styrker.
- Der detekteres via CACTUS satellitten en CME (Corona Mass Ejection / Eksplosion) fra solen, som eksempel slynger plasma mod jorden.
- Afhængigt af partikelhastigheden (typisk 600-1800 km./sek) vil solstormen ramme jorden inden for 2-3 døgn.
- Vi begynder at holde os klar – og på 2. dagen checker vi Nordlys data på Spaceweatherlive.com
- Når DSCOVER satellitten reagerer på ændrede værdier – kan vi forvente at der er noget på vej inden fo 30-60 minutter.
- Der er 4 enheder for målinger der er interessant:
- Stigning i Partikel hastigheder
- Stigning i Densitet (Antal partikler pr. kubikcentimeter.)
- Inter planetarisk magnetfelt (IMF)
- Bz – Der er måleenhed for, hvor kraftig solstormen er…… Bz+ værdier = Nord / Bz- (minus) = Syd – altså hvor langt Nordlyset strækker sig sydpå.
Solvind Hastighed:
<400 = Normal
>400 = Stigende
<500=Moderat høj
>700=Høj hastighed
>900= Ekstrem hastighed
Densitet/Tæthedsgrad:
<10 =Lav
>20 =Moderat
>40 = Høj
>60 = Ekstrem høj
Interplanetære magnetfelt (IMF):
>10 = Moderat IMF
>20 = Stærk IMF
>30 = Meget stærk IMF
Styrke i Nordlyset (Bz):
>0/Nord (+) = Ingen Nordlys i DK
> -10/Syd = Perfekt
> -20/Syd = Ekstremt
Der er altså 4 ovenstående enheder/faktorer der skal være på plads, før vi spekulerer i Nordlys………OG DOG…… Der er liiiiiige 5 yderligere som vi også skal tage i betragning:
- Den lokale vejrudsigt – Er der nogenlunde skyfrit ? Hvis Nej – så gå i seng !
- Ovation-modellen (En model der viser hvordan Nordlyset er placeret i øjeblikket ift. jorden hælning (Nordlige halvkugle)
- I forbindelse med Ovations-modellen oplyses der Nordlys Effekt i “Giga Watt” (GW). Den er også vigtig !
- Månen….. Er den Oppe og hvor stærkt står den (De seneste kraftige Nordlys har ikke været et problem med næsten fuldmåne)
- Middag hos svigermor eller tante Olga der skal flyttes/aflyses. En Nordlys fotograf rykker altid når chancerne byder sig !
Inden vi tager fat i pkt. 1-5 ovenstående – er der èn yderligere ting vi skal have på plads:
"KP-Værdierne"
KP er tysk og står for “Planetarische Kennziffer” – Altså et “Planetarisk Index”.
Lad mig lige slå èn ting helt fast – KP-værdierne er i folkemunde blevet et udsagn for OM der er Nordlys og hvor STÆRKT det forventes at blive.
Det er en total MISFORSTÅELSE !!
Spaceweatherlive.com skriver om KP-indexet:
“Det Planetariske K-indeks fra NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) og SWPC (Space Weather Prediction Center) – Er et foreløbigt Kp-indeks, der opdateres hvert minut af NOAA/SWPC med et estimat af den målte Kp for de seneste 3 timer baseret på otte jordbaserede magnetometre rundt om i verden:
Sitka, Alaska – Meanook, Canada – Ottawa, Canada – Fredericksburg, Virginia/USA – Hartland, Storbritannien – Wingst, Tyskland – Niemegk, Tyskland – Canberra, Australien.
Dette estimerede 3-timers planetariske K-indeks består af 10 værdier og går fra 0 til 9. Det er vigtigt at forstå, at dette KP-indeks ikke er en prognose eller en indikator for de aktuelle forhold. Det viser altid Kp-værdien som blev observeret i en vis periode”.
Hermed kan vi aflive KP-udsagnet - da det faktuelt er en estimeret gennemsnitlig måling over 3 timer på 8 målestationer, der findes i spredte placeringer på planeten !
Så kan vi tage hul på de forrige 5 punkter, som absolut skal med i betragtning:
- Check altid vejrudsigterne på dagen og i øjeblikket.
Der kan anbefales at bruge Appen “Vejr og Radar” hvor man kan checke skyforhold på Radarbilledet.
Danmark er et lille land, omgivet af vand – heraf et Mikroklima – og vejret skifter konstant, så vi kan aldrig helt regne med langtidsprognoser.
Der findes 3 typer af skydækker: Lavt-, mellem- og højtliggende skyer. Der kan varsles om tåge lokalt – men Havgus ved kysterne er en uforudsigelig faktor. - Spaceweatherlive.com har en Ovations-model for den Nordlige halvkugle. Den illustrerer grafisk hvor udbredt Nordlyset er, hvilke områder der dækkes – og på hvilke tidspunkter. Hvis vi får super lækre tal (Partikelhastigheder, Densitet, IMF og BZ *se øverst) Så kan det nemt være Sibirien, Canada der får glæde af det.
Derfor er modellen vigtig. Der vil altid være en vis form for Nordlys over polerne (Grøn model) – og den skifter til Grøn/Gul når noget er under opsejling. Bliver den helt over i Rød; så er det ekstremt kraftigt. *Der ligger illustrationer under denne tekst…… - Effekten for Nordlyset måles også i “Giga Watt” (GW) Spaceweatherlive.com har en skal som viser denne effekt. Jeg plejer gerne at sige: ALT over 40+ GW kan blive interessant. *Se illustration under denne denne tekst)
- Check Måneforhold. Jeg bruger selv “The Photographers Esphemeris” (Web) – og ellers Appen “Clear outside” til Android.
Jeg vil foretrække at månen er helt væk, så de bedste farver og detaljer kommer med – men vi kan ikke forlange så meget – og tager dét der kommer !
I 2023 har jeg både fotograferet under 40-94% måne i kraftigt Nordlys, og fået rimelige hæderlige resultater. - Nordlyset er en sjov størrelse der ikke altid kommer når vi forventer det. Det hænger ofte dårligt sammen med fuldtidsjob og andre private gøremål
– men vil man satse All-in, når chancen endelig byder sig og komme ud med kameraet, skal der tages nogle hurtige og aktive fravalg.
Aftaler skal ændres – og måske skal der suges lidt på flextidskontoen på jobbet – for det kan godt blive sent, når Nordlyset danser…….
Som een af mine gode fotovenner formulerede det så fint: “When you snooze – you lose” !
Ovations-modeller fra den Nordlige halvkugle:
28.11.2023 – kl. 05:21 (04:20 UTC)
Nordlys: Normal
Bemærk: Nordlyset er over Nordamerika, Canada og er ved at dampe af over sydlige Grønland
05.11.2023 – kl. 20:20 (19:15 UTC)
Nordlys: Ekstremt – Kan muligt fotograferes fra DK
Bemærk: Nordlyset er over Nordlige Rusland, Scandinavien, Bristiske øer, Island, Færøerne og Sydlige Grønland.
01.12.2023 – Kl. 12:05 (12:01 UTC)
Nordlys: Ekstremt – Nordamerika, Canada, Alaska og Nordlige Rusland er dækket af Nordlys.
Bemærk modellen yderst til højre. Det er et klassisk skoleeksempel på, at selvom vi får Nordlys alarmer via Apps osv – så er det en god ting at checke ovationsmodellen.
Kloden drejer og Nordlyset pulserer. I dette tilfælde kan man kun håbe på at denne storm fortsætter til det er mørkt i DK – men det er sjældent tilfældet !
En solstorm kan være fra 10 minutter til flere timer – og sjældent over flere døgn.
Effekten af Nordlyset (Giga Watt):
En Effektmodel for Hæmisfærisk kraft – målt i Giga Watt (GW) for den Nordlige halvkugle.
Bemærk at vi går fra ca. 30GW til over 150GW – altså moderat Nordlys til EKSTREM storm. Under sådan en udvikling er det en rigtig god idé at kigge mod syd også – Nordlyset under disse forhold kan registreres langt nede i Europa – og er det vi kalder en “særlig hændelse”.
0-30 GW: Let lys og grønt i horisonten
30-50 GW: Grønt lys i horisonten – søjler danser og andre farver som blå og violet.
50-150 GW: Alle farver i Nordlyset optræder. Sågar sjældent Høj-Rød. Ekstrem bredde og højde på Nordlyset kan forventes – og løber sågar hen over hovedet.
Generel opsummering:
Nordlyset ER en dynamisk, pulserende energi – og det kan være ekstremt svært at forudsige/Varsle på forhånd, hvordan tingene kommer til at udvikle sig.
Vil du fotografere dette fænomen, kræver det ekstrem flid og tålmodighed over flere år, for at få en nogenlunde idé om, hvilke parametre der skal indgå for at få succesfulde eksponeringer på kameraet.
CITAT: "Er det nogenlund klart vejr - så det afsted med kameraet" !
Credits for tekniske illustrationer:
