Vejledning om udstyr og påklædning til fotografering af nattehimlen.

Vejledning om udstyr til Natfotografering - En guide til at blive bedre fotograf af Mælkevej og Nordlys i Danmark

Vejledning om udstyr og påklædning til fotografering af nattehimlen i Danmark – og i særdeleshed Mælkevejen og Nordlys.

  • Påklædning til årstiden. Husk at det altid bliver lidt koldere om aftenen og natten. Tag lidt ekstra på – det er altid sjovere at kunne smide lidt end at fryse.
  • En strikhue eller kasket. 60% af din kropsvarme damper op gennem toppen af hovedet.
  • Håndvarmere og fodvarmere. De kan købes i T-Hansen og Spejdersport. Fryser du om fødderne, så fryser du i hele kroppen – og turen er ødelagt.
  • Pandelampe og/eller Lommelygte. Brug den sparsomt – lys ødelægger dit nattesyn.
  • Drikkelse og lidt knas til at holde moralen oppe. Det kan godt blive nogle lange timer ude.
  • Solidt kamerastativ. Ikke noget billigt plast-lort fra HAMA. Rystede eksponeringer er = ødelagt tur.
  • Intervalometer / Trådudløser (hvis det ikke er indbygget i kameraet). Så undgår du rystede eksponeringer
  • Kamera med fuldt opladet batteri (hav gerne ekstra med) og friskt formatteret hukommelseskort.
Vejledning om udstyr - Fjern alt overflødigt:

Fjern alt der dingler og kan blive grebet af vinden. Når du langtidseksponerer skal kameraet stå helt fast imens.
Det gælder i særdeleshed kamera-remmen. Du er ikke på badeferie i Thailand.

Generelt om færden i naturen:
  • Brug så lidt lys som overhovedet muligt. Dels ødelægger det dit nattesyn – og dels kan der være andre fortografer ude, som vil blive generet,
  • Tag hensyn til naturen og værn om den som dit kæreste eje.
  • Respektér privat ejendom – og lav gerne en aftale med folk i god tid, så de ikke blive utrygge, hvis du skal færdes i nærheden af beboelse. Folk er generelt blevet mere paranoide og ringer forståeligt til ordensmagten hvis der flakker nogen omkring med pandelamper.
  • Det skulle ikke være nødvendigt at nævne dette punkt – men DET er det !
    Hold dig langt væk let tilgængelige områder- og i særdelshed nordvendte parkeringspladser ved kysterne, når medierne annoncerer Nordlys. Så rykker alle de uvidende lemminger ud for at “se” nordlys. Desværre er det blevet en generel plage at folk sidder i deres biler med langt lys og har motoren i tomgang, mens de drikker varm kakao og mobilerne ligger til opladning. De ikke alene misser en spektakulær mulighed for at fotografere det sjældne nordlys – men de ødelægger det også for alle andre……
Del min webside
Close Zoom