Eksponeringsmetoder til fotografering af Mælkevejen

Eksponeringsmetoder :

  1. Enkelt eksponering på stativ.
  2. Flere eksponeringer fra stativ – hvor man rykker ganske lidt på kameraet mellem hver eksponering.
  3. Langtidseksponering på “Star-Tracker” med minutlange eksponeringer.
Nattehimlen i Danmark - Astro Fotos og mælkevej - eksponeringsmetoder varierer og man må selv få det bedste ud af sit udstyr

1):

06.09.2016
1 eksponering på stativ.
Standard Canon 6D1 + Samyang 14mm. f/2,8
ISO6400 – 35 sekunder.

Mælkevejen er hvid – uden spændende detaljer eller fremtrædende gasser.
Som altid ved 1 enkelt eksponering, forsøger man i efterredigering at hive flere detaljer ud, ved at trække godt i håndtagene (Lightroom eller Photoshop) uden der kommer for meget ISO-Støj.

Det er i den spæde start for Mælkevejsfotografering – og nok sådan de fleste af os starter (?)

Eksponeringsmetoder til fotografering af mælkevejen. Jeg bruger selv 3 fremgangsmåder - dem kan du læse mere om her på siden

2):

03.09.2022
20 eksponeringer med små bevægelser mellem eksponeringer.
Standard Canon EOS R + Samyang 35mm. f/1,8
ISO3200 – 8 sekunder

Langt tydeligere gasser og strukturer i mælkevejen.
Eksponeringsmetoder er stationært (flere på hinanden eksponeringer fra stativ) – eller brug af en teknik der kaldes “Dithering” inden for Astrofotografering.
Sidstnævnte er en teknik hvor man flytter kameraet i et helt tilfældigt mønster mellem eksponeringerne (Laver gerne en fiktiv firkant)
Fidusen er (ved Dithering) at man udjævner den tilfældige støj (vertikal/horisontal støj kaldet “Banding”) som alle kamera laver. Derudover forsvinder der en masse ISO-støj når alle billederne blive “stacket”.

Jeg eksponerer altid i RAW. Læser filerne ind i Lightroom, hvor jeg kører “Lens correction” (udjævner billedet og fjerner sorte kanter/Vignetting) samt “cromatic abberation” (Cromatiske fejl på optikken)
Derefter “stackes” alle eksponeringerne i “Sequator” – og laver lidt løft efterfølgende på skygger/lys i Photoshop. 

Nattehimlen i Danmark - Diset forhold til Mælkevejen over Blåvand med en tysk bunker fra anden verdenskrig i forgrunden

3):

 

17.08.2023
Himmel: 16 eksponeringer “Tracked” på Star Adventurer – Star Tracker
Canon EOS R (Full Spectrum Modificeret) med Astronomik UV/IR Cut filter.

Tamron 15-30mm f/2,8 på 20mm.
ISO1600 – 120 sekunder – ialt 32 minutter.

Forgrund: 10 eksponeringer på stativ med kamera 2
Standard Canon EOS R + Tamron 15-30mm – 20 mm. f/2,8
ISO3200 – 30 sekunder.

Et klassisk “Astro-scape” (Astro+Landskab) hvor man kører himmel og Forgrund hver for sig – og”Stacker” dem hver for sig – indtil man samler det hele i eksempelvis Photoshop. Himlen er “stacket” i “Sequator” og Forgrunden er “Fokus-stacked” i Photoshop med Median filter (fjerner ISO støj).
Processen er mere langhåret og kompleks – men man hiver ret mange detaljer ud af nattehimlen (på Mælkevejen red.) med denne eksponeringsmetode.

Det var de klassiske 3 eksponeringsmetoder, som tager udgangspunkt i lette setups med kamera/videvinkel objektiv på stativ til mælkevejsfoto.

Hvor længe skal man eksponere ?

Ved enkelt-eksponeringer har man 3 faktorer i betragtning:

  • Eksponeringtid
  • ISO
  • Blænden på objektivet 
  1. Eksponeringstiden er berammet til et maks. for at undgå aflange stjerner.
  2. ISO værdien kan man justerer i forhold til det kamera man bruger – og ramme det bedste dynamiske område – eksempelvis ISO 3200. Der vil komme noget ISO-Støj men hvis man laver eksempelvis 30-40-50 eksponeringer, vil man typisk får et bedre resultat ved “Stacking” (se eksempel 2 ovenstående). Fidusen når man “stacker” eksponeringerne” er, at man dels fjerne ISO støj og dels går billedet renere – og derved nemmer at efterbehandle.
  3. Optikker på f/1,4 har et pænere billedfelt på f/2 eller f/2,8. Ved eksempelvis f/1,4, vil der typisk være “coma” på stjernerne i yderkanterne (Ligner UFOér eller måger)….det er Normalt for hurtige optikker. (Vedhæfter billede til eksempel længere nede). Nogle “cropper”/beskærer deres billeder for at fjerne denne “Coma”. I langt de fleste tilfælde kan man rykke optikken et par trin på blænden for at fjerne det værste (helt runde stjerner til hjørner i billedfeltet)…..men det gør også vores billede mørkere.
    Løsning = Højere ISO værdi eller flere eksponeringer. Om man “Stacker” 20 eksponeringer på 8 sekunder – eller 40 eksponeringer på 4 sekunder – det giver det samme.

Ved “tracking” på Star-Tracker har man frie rammer:

  • Eksponeringstiden/Eksponeringsmetoder er rimeligvis fri – man kan selv eksperimentere med, hvor lange eksponeringerne skal være. Typisk 60-120-180 sekunder.
  • ISO værdien kan man tillade sig at skrue ned på for at få mindre ISO-støj og mere dynamisk område. Eksempelvis gå fra 3200 til 800 ISO……..
  • Blænden på objektivet kan man også justere. De fleste videvinkel optikker præsterer bedst ved f/4 – og så får man også større dybdeskarphed….. så hvorfor ikke ?

Man er altså mere “fri” med en “Star Tracker”.

Personligt justerer jeg altid mine eksponeringstider til ca. 1/3 af Histogrammet på kameraet.
Bruger du sjældent Histogrammet på dit kamera ??……fy skamme – det er et sindssygt vigtigt værktøj til at aflæse lys/eksponering og korrigere Farveforhold (White-balance).

Nattehimlen og astrofotografering - Eksempel og RGB Histogram for fotografering af mælkevejen

Her er mit “Histogram” fra mit Billed-eksempel NR.3
– hvor der er kørt med “Star-Tracker”

 

120 sekunder på f/2,8
15 – 30 eksponeringer (generelt) med dét “Histogram” – og så er der MASSER af data at lege med – UDEN ISO-Støj

Kendte- og mest benyttede producenter inden for lette Star-Trackere – til montering på stativ:

Stacking-eksempel: 

Nattehimlen og astro fotografering - fordelene ved Stacking og hvordan det fjerner iso støj og fremhæver detaljer

Et eksempel på (ses bedst på stor skærm) hvad der opnåes ved “Stacking” af eksponeringer. (“Lights” og “subs” er et andet ord for “Eksponeringer”).
Hér har jeg brugt et Canon 6D1 – ISO3200 og monteret et 420mm APO teleleskop. 
Det er nemt at se hvor meget ISO-Støj sensoren genererer på 4 “Lights” (Sorte områder i billedet). Efterhånden som man “Stacker” / stabler sine eksponeringer, vil den tilfældige støj udjævnes til et rent og pænt billede, som man nemmere kan arbejde med i redigeringsprocessen.
Tommelfinger-reglen er; at dobbelt antal exponeringer forbedrer billedkvaliteten med op til 40% på ISO støjen. (2-4-8-16-32-64-128).
På mit Canon 6D1 kørte jeg en masse test – og fandt ud af; For hvert hele ISO trin skulle der ganges med 2,3
(ISO trin: 100 – 200 – 400 – 800 – 1600 – 3200 – 6400). Det betyder, at hvis jeg vælger ISO3200 skal jeg bruge 5×2,3 (2,3 gange med sig selv 5 gange) for at udjævne ISO støj. hvad der svarer til ISO100. Eksempel: 2,3*2,3*2,3*2,3*2,3 = 64 Eksponeringer.
Valgte jeg ISO 800, Ville jeg skulle udjævne 3 ISO trin ( 100 til 200(1) til 400(2) til 800(3)
Resultat: 2,3*2,3*2,3 = 12 eksponeringer for at udjævne støjen til ISO100 (Bedste støjfrie kvalitet)

Bemærk: De nye spejlfrie kamera, har langt bedre ISO håndtering end et 6D1 DSLR fra 2012 – og derfor vil værdien  “2,3” være langt mindre for at opnå godt dynamisk område i billedet – svarende til en ISO100. Test altid dit eget udstyr for bedste resultater !
Eksponeringsmetoder er der mange af – her er der kørt statiske eksponeringer – men “Dithering” (læs ovenstående) har givet langt mere effektivt resultat / mindre støj.
Et godt udgangspunkt til Widevinkel fotografering af mælkevejen på 14-24-35-50 mm objektiver er: minimum 30 minutters samlet eksponeringstid. 1 time eller mere  er langt bedre. Så er der gode data at arbejde med i redigerings processen.
(Motiv: Orion-tågen M42)

Hvad var der så lige med det-der "coma" på objektiverne ?

Comatisk abberation er der i større eller mindre grad på alle objektiver.
I langt højre grad vil “coma” optræde som “UFOér” eller “Engle der synger” i hjørnerne af billedfeltet på de hurtige/lysstærke Wide-Vinkel optikker.
Jeg har haft rigtig mange objektiver gennem tiden til Astrofoto – og jeg er faldet over nogle ganske få, som gør det hæderligt til Canon FullFrame.

Sådan vil “Coma” optræde på lysstærke objektiver:

Nattehimlen og astrofoto vejledning - Check udstyret før du køber. ikke alle objektiver er egnet til natfotografering og specielt stjerner. Her er en test så du kan se forskellen

Det er altså ikke altid givet – uanset eksponeringsmetoder – at man får smæk for skillingen når man køber dyrt grej – eksempelvis Canon – kontra de billige fra Samyang.
Jeg vil decideret påstå, at Canon`s 24mm. er UEGNET til Natfotografering / Stjerner. I dagslys ville man aldrig opdage hvor elendige optikken er.

Jeg checker altid selv objektivernes præstationer – og i særdelhed “coma” på hjemmesiden: Lenstip.com
De laver nogle fine test – og er ganske seriøse med kritik. Godt udgangspunkt før køb…..

Del min webside
Back to Top
Close Zoom