Eksponeringsmetoder til fotografering af Mælkevejen
Eksponeringsmetoder :
- Enkelt eksponering på stativ.
- Flere eksponeringer fra stativ – hvor man rykker ganske lidt på kameraet mellem hver eksponering.
- Langtidseksponering på “Star-Tracker” med minutlange eksponeringer.
1):
06.09.2016
1 eksponering på stativ.
Standard Canon 6D1 + Samyang 14mm. f/2,8
ISO6400 – 35 sekunder.
Mælkevejen er hvid – uden spændende detaljer eller fremtrædende gasser.
Som altid ved 1 enkelt eksponering, forsøger man i efterredigering at hive flere detaljer ud, ved at trække godt i håndtagene (Lightroom eller Photoshop) uden der kommer for meget ISO-Støj.
Det er i den spæde start for Mælkevejsfotografering – og nok sådan de fleste af os starter (?)
2):
03.09.2022
20 eksponeringer med små bevægelser mellem eksponeringer.
Standard Canon EOS R + Samyang 35mm. f/1,8
ISO3200 – 8 sekunder
Langt tydeligere gasser og strukturer i mælkevejen.
Eksponeringsmetoder er stationært (flere på hinanden eksponeringer fra stativ) – eller brug af en teknik der kaldes “Dithering” inden for Astrofotografering.
Sidstnævnte er en teknik hvor man flytter kameraet i et helt tilfældigt mønster mellem eksponeringerne (Laver gerne en fiktiv firkant)
Fidusen er (ved Dithering) at man udjævner den tilfældige støj (vertikal/horisontal støj kaldet “Banding”) som alle kamera laver. Derudover forsvinder der en masse ISO-støj når alle billederne blive “stacket”.
Jeg eksponerer altid i RAW. Læser filerne ind i Lightroom, hvor jeg kører “Lens correction” (udjævner billedet og fjerner sorte kanter/Vignetting) samt “cromatic abberation” (Cromatiske fejl på optikken)
Derefter “stackes” alle eksponeringerne i “Sequator” – og laver lidt løft efterfølgende på skygger/lys i Photoshop.
3):
17.08.2023
Himmel: 16 eksponeringer “Tracked” på Star Adventurer – Star Tracker
Canon EOS R (Full Spectrum Modificeret) med Astronomik UV/IR Cut filter.
Tamron 15-30mm f/2,8 på 20mm.
ISO1600 – 120 sekunder – ialt 32 minutter.
Forgrund: 10 eksponeringer på stativ med kamera 2
Standard Canon EOS R + Tamron 15-30mm – 20 mm. f/2,8
ISO3200 – 30 sekunder.
Et klassisk “Astro-scape” (Astro+Landskab) hvor man kører himmel og Forgrund hver for sig – og”Stacker” dem hver for sig – indtil man samler det hele i eksempelvis Photoshop. Himlen er “stacket” i “Sequator” og Forgrunden er “Fokus-stacked” i Photoshop med Median filter (fjerner ISO støj).
Processen er mere langhåret og kompleks – men man hiver ret mange detaljer ud af nattehimlen (på Mælkevejen red.) med denne eksponeringsmetode.
Det var de klassiske 3 eksponeringsmetoder, som tager udgangspunkt i lette setups med kamera/videvinkel objektiv på stativ til mælkevejsfoto.
Hvor længe skal man eksponere ?
Ved enkelt-eksponeringer har man 3 faktorer i betragtning:
- Eksponeringtid
- ISO
- Blænden på objektivet
- Eksponeringstiden er berammet til et maks. for at undgå aflange stjerner.
- ISO værdien kan man justerer i forhold til det kamera man bruger – og ramme det bedste dynamiske område – eksempelvis ISO 3200. Der vil komme noget ISO-Støj men hvis man laver eksempelvis 30-40-50 eksponeringer, vil man typisk får et bedre resultat ved “Stacking” (se eksempel 2 ovenstående). Fidusen når man “stacker” eksponeringerne” er, at man dels fjerne ISO støj og dels går billedet renere – og derved nemmer at efterbehandle.
- Optikker på f/1,4 har et pænere billedfelt på f/2 eller f/2,8. Ved eksempelvis f/1,4, vil der typisk være “coma” på stjernerne i yderkanterne (Ligner UFOér eller måger)….det er Normalt for hurtige optikker. (Vedhæfter billede til eksempel længere nede). Nogle “cropper”/beskærer deres billeder for at fjerne denne “Coma”. I langt de fleste tilfælde kan man rykke optikken et par trin på blænden for at fjerne det værste (helt runde stjerner til hjørner i billedfeltet)…..men det gør også vores billede mørkere.
Løsning = Højere ISO værdi eller flere eksponeringer. Om man “Stacker” 20 eksponeringer på 8 sekunder – eller 40 eksponeringer på 4 sekunder – det giver det samme.
Ved “tracking” på Star-Tracker har man frie rammer:
- Eksponeringstiden/Eksponeringsmetoder er rimeligvis fri – man kan selv eksperimentere med, hvor lange eksponeringerne skal være. Typisk 60-120-180 sekunder.
- ISO værdien kan man tillade sig at skrue ned på for at få mindre ISO-støj og mere dynamisk område. Eksempelvis gå fra 3200 til 800 ISO……..
- Blænden på objektivet kan man også justere. De fleste videvinkel optikker præsterer bedst ved f/4 – og så får man også større dybdeskarphed….. så hvorfor ikke ?
Man er altså mere “fri” med en “Star Tracker”.
Personligt justerer jeg altid mine eksponeringstider til ca. 1/3 af Histogrammet på kameraet.
Bruger du sjældent Histogrammet på dit kamera ??……fy skamme – det er et sindssygt vigtigt værktøj til at aflæse lys/eksponering og korrigere Farveforhold (White-balance).
Her er mit “Histogram” fra mit Billed-eksempel NR.3
– hvor der er kørt med “Star-Tracker”
120 sekunder på f/2,8
15 – 30 eksponeringer (generelt) med dét “Histogram” – og så er der MASSER af data at lege med – UDEN ISO-Støj
Kendte- og mest benyttede producenter inden for lette Star-Trackere – til montering på stativ:
Stacking-eksempel:
Et eksempel på (ses bedst på stor skærm) hvad der opnåes ved “Stacking” af eksponeringer. (“Lights” og “subs” er et andet ord for “Eksponeringer”).
Hér har jeg brugt et Canon 6D1 – ISO3200 og monteret et 420mm APO teleleskop.
Det er nemt at se hvor meget ISO-Støj sensoren genererer på 4 “Lights” (Sorte områder i billedet). Efterhånden som man “Stacker” / stabler sine eksponeringer, vil den tilfældige støj udjævnes til et rent og pænt billede, som man nemmere kan arbejde med i redigeringsprocessen.
Tommelfinger-reglen er; at dobbelt antal exponeringer forbedrer billedkvaliteten med op til 40% på ISO støjen. (2-4-8-16-32-64-128).
På mit Canon 6D1 kørte jeg en masse test – og fandt ud af; For hvert hele ISO trin skulle der ganges med 2,3
(ISO trin: 100 – 200 – 400 – 800 – 1600 – 3200 – 6400). Det betyder, at hvis jeg vælger ISO3200 skal jeg bruge 5×2,3 (2,3 gange med sig selv 5 gange) for at udjævne ISO støj. hvad der svarer til ISO100. Eksempel: 2,3*2,3*2,3*2,3*2,3 = 64 Eksponeringer.
Valgte jeg ISO 800, Ville jeg skulle udjævne 3 ISO trin ( 100 til 200(1) til 400(2) til 800(3)
Resultat: 2,3*2,3*2,3 = 12 eksponeringer for at udjævne støjen til ISO100 (Bedste støjfrie kvalitet)
Bemærk: De nye spejlfrie kamera, har langt bedre ISO håndtering end et 6D1 DSLR fra 2012 – og derfor vil værdien “2,3” være langt mindre for at opnå godt dynamisk område i billedet – svarende til en ISO100. Test altid dit eget udstyr for bedste resultater !
Eksponeringsmetoder er der mange af – her er der kørt statiske eksponeringer – men “Dithering” (læs ovenstående) har givet langt mere effektivt resultat / mindre støj.
Et godt udgangspunkt til Widevinkel fotografering af mælkevejen på 14-24-35-50 mm objektiver er: minimum 30 minutters samlet eksponeringstid. 1 time eller mere er langt bedre. Så er der gode data at arbejde med i redigerings processen.
(Motiv: Orion-tågen M42)
Hvad var der så lige med det-der "coma" på objektiverne ?
Comatisk abberation er der i større eller mindre grad på alle objektiver.
I langt højre grad vil “coma” optræde som “UFOér” eller “Engle der synger” i hjørnerne af billedfeltet på de hurtige/lysstærke Wide-Vinkel optikker.
Jeg har haft rigtig mange objektiver gennem tiden til Astrofoto – og jeg er faldet over nogle ganske få, som gør det hæderligt til Canon FullFrame.
Sådan vil “Coma” optræde på lysstærke objektiver:
Det er altså ikke altid givet – uanset eksponeringsmetoder – at man får smæk for skillingen når man køber dyrt grej – eksempelvis Canon – kontra de billige fra Samyang.
Jeg vil decideret påstå, at Canon`s 24mm. er UEGNET til Natfotografering / Stjerner. I dagslys ville man aldrig opdage hvor elendige optikken er.
Jeg checker altid selv objektivernes præstationer – og i særdelhed “coma” på hjemmesiden: Lenstip.com
De laver nogle fine test – og er ganske seriøse med kritik. Godt udgangspunkt før køb…..
